Forligsinstitutionen

1. Forligsmandsloven

2. Beskrivelse af forligsmandens fremgangsmåde i forbindelse med mægling m.v.

 

1. FORLIGSMANDSLOVEN

 

Forligsinstitutionens arbejdsopgaver er anført i "Bekendtgørelse af lov om mægling i arbejdsstridigheder":

Bekendtgørelse af
lov om mægling i arbejdsstridigheder

Hermed bekendtgøres lov om mægling i arbejdsstridigheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 6. marts 1997 med de ændringer, der følger af lov nr. 1078 af 29. december 1999.

I.

Forligsmænd

§ 1. Efter indstilling af Arbejdsretten udnævner beskæftigelsesministeren tre forligsmænd for hele landet med det hverv på de i denne lov angivne måder at medvirke til bilæggelse af stridigheder mellem arbejdsgivere og arbejdere. Udnævnelsen gælder for tre år, dog således at der ved hvert års udløb afgår en forligsmand, og at der i hvert års december måned udnævnes en forligsmand i stedet for den afgående. Genudnævnelse kan finde sted.

    Stk. 2. Endvidere udnævner beskæftigelsesministeren, ligeledes efter indstilling af Arbejdsretten, for tre år af gangen en stedfortræder for forligsmændene. Genudnævnelse kan finde sted.

    Stk. 3. Den af Arbejdsretten foretagne indstilling skal være tiltrådt af mindst et af de henholdsvis af arbejdsgiverne og arbejderne valgte medlemmer af Arbejdsretten. Arbejdsretten indstiller personer, der ikke er afhængige af organisations- eller erhvervsmæssige interesser. Foreligger Arbejdsrettens indstilling ikke senest den 15. december hvert år, foretager beskæftigelsesministeren udnævnelsen uden indstilling, idet bestemmelsen i 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4. Afgår en forligsmand ved døden, eller fremsætter han for beskæftigelsesministeren ønske om udtræden, som denne bifalder, vil der af Arbejdsretten være at foretage indstilling efter foranstående regler inden forløbet af 1. måned, efter at begæring om indstilling er fremsendt fra beskæftigelsesministeren. Foreligger indstillingen ikke inden udløbet af denne frist, udnævner beskæftigelsesministeren uden indstilling en ny forligsmand, som afgår til det tidspunkt, da den, for hvem han træder i stedet, ville være afgået.

§ 2. Forligsmændene vælger af deres midte for et år af gangen en formand, der er Forligsinstitutionens administrative leder.

     Stk. 2. Forligsmændene bør holde sig underrettet om arbejdsforholdenes, og da særlig lønforholdenes, almindelige stilling til enhver tid og sammentræder, så ofte det skønnes fornødent, efter indkaldelse af formanden for under hans ledelse at drøfte den foreliggende situation.

    Stk. 3. Forligsinstitutionen er berettiget til af enhver arbejdsgiverorganisation eller virksomhed og arbejderorganisation at forlange sig tilsendt eksemplarer af enhver mellem disse parter sluttet kollektiv overenskomst.

    Stk. 4. Det påhviler derhos enhver enkeltstående arbejdsgiver og enhver arbejdsgiver- eller arbejderorganisation at tilstille Forligsinstitutionen afskrift af udstedte varsler om arbejdsstandsninger, for så vidt det opståede stridsspørgsmål ikke efter sagens natur hører hjemme til afgørelse ved Arbejdsretten. For de organisationer, for hvilke de mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark aftalte varslingsbestemmelser eller tilsvarende varslingsbestemmelser er gældende, er det dog tilstrækkeligt at indstille Forligsinstitutionen afskrift af et udstedt 2. varsel.

    Stk. 5. Forligsmændene afgør ved en for hvert kalenderår fastsat forretningsorden eller i hvert enkelt tilfælde, i hvilke arbejdsforhold hver enkelt af de tre forligsmænd i påkommende tilfælde skal mægle. Den af en forligsmand optagne mægling gennemføres af ham uden medvirken af de andre forligsmænd (jf. dog § 5) og føres af ham til afslutning, selv om det tidsrum, for hvilket han er udnævnt, er udløbet.

    Stk. 6. Forligsinstitutionen indgiver årlig indberetning om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren.

§ 3. Når der er grund til at befrygte arbejdsstandsning, eller arbejdsstandsning er indtrådt, og den forligsmand, under hvem pågældende sag hører (jf. § 2, stk. 5), tillægger stridens virkninger og omfang samfundsmæssig betydning, kan han - for så vidt forhandlingerne mellem parterne i henhold til de mellem dem vedtagne bestemmelser er ført og fra en af siderne erklæret afsluttet uden resultat - af egen drift eller på foranledning af en af parterne indkalde de stridende parter til forhandling. Endvidere kan forligsmanden af egen drift eller på foranledning af en af parterne på et tidligere tidspunkt yde sin medvirken til tilvejebringelse af nye overenskomster, selv om de mellem parterne førte forhandlinger ikke er erklæret afsluttet uden resultat. Parterne bestemmer selv, ved hvem de vil lade sig repræsentere, dog må det ikke være ved nogen uden for de respektive organisationer, hovedorganisationer eller virksomheder stående person.

     Stk. 2. Det er parternes pligt at efterkomme forligsmandens indkaldelse.

    Stk. 3. Når forligsmanden har besluttet at mægle eller mægler til hindring af en truende arbejdsstandsning, kan han på hvilket som helst tidspunkt før eller under forhandlingerne som betingelse for mæglingen stille krav til parterne om, at arbejdsstandsningen udsættes. Kravet kan under samme arbejdsstrid kun stilles en gang og kan højst omfatte et tidsrum af 2 uger, dog at den således udsatte arbejdsstandsning tidligst kan iværksættes på femtedagen efter, at forligsmanden inden for de 2 uger har erklæret forhandlingerne for afsluttet, eller på femtedagen efter udløbet af de 2 uger.

§ 4. Forligsmanden er under forhandlingerne med parterne berettiget til at gøre henstillinger om indrømmelser, som måtte synes hensigtsmæssige for stridens fredelige afslutning.

     Stk. 2. Hvis forligsmanden under en mægling får den opfattelse, at de mellem parterne foreliggende stridsspørgsmål eller at nogle af disse enten ikke har været undergivet nogen egentlig realitetsforhandling mellem parterne eller på grund af deres specielle faglige karakter bør søges forhandlet til ende direkte mellem parterne, kan forligsmanden forlange sådan forhandling optaget og nægte at fortsætte mæglingen, forinden denne forhandling har fundet sted. Med billigelse af parterne eller en af dem kan forligsmanden bestemme, at de genoptagne forhandlinger skal foregå under forsæde af en mæglingsmand, jf. neden for under afsnit II. § 8, stk. 5, finder i så fald tilsvarende anvendelse. Forligsmanden bestemmer tidsfristen, inden hvis udløb forhandlingerne skal være afsluttet.

    Stk. 3. Når forligsmanden finder det formålstjenligt, kan han fremsætte et mæglingsforslag, som dog ikke uden hans samtykke må offentliggøres, så længe ikke begge parters svar på mæglingsforslaget foreligger. Inden forligsmanden fremsætter sit mæglingsforslag, skal han med hensyn til forslagets formelle og tekniske side rådføre sig med repræsentanter for hver af parterne, og, hvis parterne tilhører en hovedorganisation, tillige med en repræsentant for hver af hovedorganisationerne.

    Stk. 4. Forligsmanden bestemmer efter samråd med parterne fristen for afgivelse af svar på mæglingsforslaget med hensyn til vedtagelse eller forkastelse. I forbindelse hermed kan forligsmanden bestemme, at varslede arbejdsstandsninger tidligst kan iværksættes på femtedagen efter dagen for afgivelse af svar.

    Stk. 5. For så vidt forligsmanden skønner, at fortsat mægling mellem parterne ikke har nogen udsigt til at skabe grundlag for et mæglingsforslag, der har mulighed for at blive vedtaget af begge parter, skal han, inden han opgiver mæglingen, i tilfælde, hvor den truende arbejdsstandsning vil ramme livsvigtige samfundsinstitutioner eller samfundsfunktioner, eller hvor forligsmanden anser arbejdsstandsningen for i øvrigt at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning, tilkalde de øvrige forligsmænd og rådføre sig med dem om betimeligheden af at kræve arbejdsstandsningen udsat. Forligsmændene kan da kræve af vedkommende part, at den udsætter den truende arbejdsstandsnings iværksættelse i indtil 2 uger. Kravet kan også omfatte truende arbejdsstandsninger, der ikke i sig selv kan anses for at have vidtrækkende samfundsmæssig betydning, men hvis iværksættelse dog under den foreliggende situation skønnes at øve afgørende uheldig indflydelse på mulighederne for en fredelig udløsning af den samlede konfliktsituation.

    Stk. 6. Inden for det pågældende tidsrum optager den forligsmand, der hidtil har gennemført mæglingsforhandlingerne, på ny forhandlinger med parterne om stridens bilæggelse. For så vidt det heller ikke da lykkes at skabe grundlag for et mæglingsforslag, der har mulighed for at blive vedtaget af begge parter, erklærer forligsmanden forhandlingerne for definitivt afsluttede. Der kan ikke da gøres brug af bestemmelsen i stk. 5, og parterne er berettiget til at iværksætte de udsatte arbejdsstandsninger på femtedagen efter, at forligsmanden inden for 2 ugers perioden har afgivet nævnte erklæring, eller på femtedagen efter udløbet af 2 ugers perioden.

    Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 5 og stk. 6 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor en mægling er gennemført af alle tre forligsmænd i forening, jf. § 5.

§ 5. For så vidt en foreliggende arbejdsstrid efter forligsmændenes skøn er af vidtrækkende samfundsmæssig betydning, kan de beslutte, at mæglingen i striden udføres af alle tre forligsmænd i forening. Sådan beslutning meddeles de interesserede organisationer (hovedorganisationer) eller virksomheder, og i de forhandlinger, som derefter finder sted, deltager alle tre forligsmænd. Formanden fører forsædet under forhandlingerne.

§ 6. Når der under en strid, som har givet en forligsmand anledning til at træde til efter § 3, opstår uenighed om løn, arbejdstid, overarbejde o.lign., og den rette erkendelse af, hvorledes de faktiske forhold i denne henseende har været, skønnes at være af betydning for stridens afgørelse, er forligsmanden berettiget til at afæske parterne erklæringer herom.

     Stk. 2. For så vidt disse erklæringer synes ham usikre eller ikke tilstrækkelig oplysende, har forligsmanden ret til at begære vidneforklaring optaget ved Arbejdsretten.

    Stk. 3. Forligsmanden har under disse vidneafhøringer for Arbejdsretten ret til at være til stede og kan vedrørende de i stk. 1 nævnte forhold begære sådanne yderligere spørgsmål stillet til vidnerne, som disses udsagn måtte give anledning til.

II.

Mæglingsmænd

§ 7. Efter indstilling af Arbejdsretten udnævner beskæftigelsesministeren endvidere indtil 21 mæglingsmænd for hele landet til på den neden for angivne måde som understøttelse af forligsmændenes virksomhed at bidrage til opnåelse af enighed mellem arbejdsgivere og arbejdere om løn- og arbejdsvilkår. Udnævnelsen gælder for 3 år, dog således at en tredjedel af mæglingsmændene afgår ved hvert års udløb, de to første gange efter stedfunden lodtrækning, og at der i hvert års december måned udnævnes det fornødne antal mæglingsmænd til erstatning for de afgående. Genudnævnelse kan finde sted. Vederlag til mæglingsmændene fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med finansministeren.

     Stk. 2. Endvidere udnævner beskæftigelsesministeren ligeledes efter indstilling af Arbejdsretten for 3 år af gangen 3 stedfortrædere for mæglingsmændene. Genudnævnelse kan finde sted.

    Stk. 3. De i § 1, stk. 3 og 4, indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse på valg af mæglingsmænd og stedfortrædere for disse.

    Stk. 4. Forligsmændene kan tillige fungere som mæglingsmænd.

§ 8. For så vidt de mellem underorganisationerne og hovedorganisationerne førte forhandlinger i et fag om de fremsatte krav ved fornyelsen af overenskomsterne ikke har ført til enighed mellem parterne, kan Forligsinstitutionen efter begæring af hovedorganisationerne eller en af dem bestemme, at forhandlingerne vil være at genoptage enten i underorganisationerne eller i hovedorganisationerne med en mæglingsmand som forhandlingsleder.

     Stk. 2. Tilsvarende bestemmelser gælder for så vidt angår enkeltvirksomheder eller organisationer, der ikke henhører under hovedorganisationerne.

    Stk. 3. På begæring af parterne (hovedorganisationerne) eller en af dem kan Forligsinstitutionen bestemme, at mæglingsmanden skal træde til som forhandlingsleder allerede under forhandlingerne i underorganisationerne.

    Stk. 4. Forligsinstitutionen træffer afgørelse af, hvilken af mæglingsmændene der skal fungere i det enkelte tilfælde, og bestemmer samtidig, hvorvidt nogle af de rejste krav skal udgå af forhandlingerne mellem parterne til senere behandling. Den kan fastsætte en frist for forhandlingernes afslutning.

    Stk. 5. Det er mæglingsmandens opgave ved de under hans forsæde stedfindende forhandlinger at søge at opnå enighed mellem parterne. For så vidt dette ikke lykkes, afgiver mæglingsmanden til Forligsinstitutionen en rapport over de oprindelig rejste krav, de senere bortfaldne krav, de spørgsmål, hvorom enighed er opnået, samt de af parterne under forhandlingerne i øvrigt fremsatte tilbud. Afskrift af rapporten skal samtidig tilstilles parterne. Forligsinstitutionen kan bestemme, at forhandlingerne mellem parterne under mæglingsmandens ledelse vil være at genoptage.

§ 9. Forligsmænd og mæglingsmænd bør ved arbejdets tilrettelæggelse tilstræbe, at forhandlingerne kan være endeligt afsluttet inden det tidspunkt, til hvilket parterne i henhold til de afgivne varsler om arbejdsstandsning kunne frigøre sig for overenskomsterne.

III.

Afstemningsregler

§ 10. Når et mæglingsforslag underkastes afstemning inden for en organisation, må det kun forelægges i forligsmandens affattelse, og der kan kun afgives rene ja- eller nej-stemmer. Før en afstemning finder sted, skal organisationen drage omsorg for, at alle stemmeberettigede medlemmer får adgang til at gøre sig bekendt med alle de almindelige og specielle bestemmelser i mæglingsforslaget, der vedrører organisationens medlemmer. Enhver afstemning om mæglingsforslaget - såvel ved urafstemning som i kompetent forsamling og såvel i arbejdsgiver- som i arbejderorganisationer - skal foregå hemmeligt og skriftligt. Bestemmelser i love og vedtægter om, hvorledes den kompetente forsamlings enkelte medlemmer skal stemme, er ugyldige. Når afstemningsresultatet foreligger skal organisationen give forligsmanden skriftlig meddelelse om, hvor mange ja-stemmer og hvor mange nej-stemmer der er afgivet, såvel som om det samlede antal af stemmeberettigede medlemmer.

     Stk. 2. Om stemmeresultaterne, således som de fremkommer i afdelingerne, forbundene eller hovedorganisationerne, må intet offentliggøres eller meddeles til andre end vedkommende organisation eller forligsmanden, før denne har offentliggjort hovedresultatet af afstemningen.

§ 11. Inden for hvert forbund (fagforening, fagforeningsafdeling) træffes afgørelsen af dets stilling til et mæglingsforslag enten ved urafstemning eller af en dertil kompetent forsamling. Til forkastelse af et mæglingsforslag ved urafstemning på arbejderside kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende har stemt imod forslaget. Hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, kræves tillige, at mindst 25 pct. af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget.

     Stk. 2. På arbejdsgiverside træffes afgørelsen af organisationernes stilling til et mæglingsforslag i overensstemmelse med organisationernes vedtægtsbestemmelser.

§ 12. Forligsmanden kan i de af ham stillede mæglingsforslag til en samlet løsning af en konfliktsituation bestemme, at disse mæglingsforslag delvis eller fuldt ud skal betragtes som en helhed, uanset hvorledes de fag, der er inddraget i konflikten, er organiseret (som selvstændige fagforeninger, fagforbund eller arbejdsgiverorganisationer eller indordnede som medlemmer af en sammenslutning af fagforeninger, fagforbund eller arbejdsgiverorganisationer). Ved en sådan sammenkædning af mæglingsforslag omfattende flere fag vil der dog ikke kunne inddrages organisationer bestående af arbejdsledere m.v.

     Stk. 2. For så vidt der mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark findes en gældende aftale om, at deres overenskomstområde skal opdeles i grupper, der hver for sig skal tage stilling til forslag til nye overenskomster, er forligsmanden afskåret fra at kræve disse gruppers mæglingsforslag sammenkædet. Tilsvarende regel gælder for mæglingsforslag omfattende arbejdsgiver- eller arbejderorganisationer, der er medlemmer af andre hovedorganisationer, for så vidt disse har truffet lignende aftaler om opdeling af underorganisationerne i grupper.

    Stk. 3. Et mæglingsforslag kan kun sammenkædes med andre mæglingsforslag, såfremt forhandlingsmulighederne på det pågældende område må anses for udtømte. Forligsmanden afgør, om denne betingelse er opfyldt.

    Stk. 4. Såfremt forligsmanden har bestemt, at flere mæglingsforslag skal betragtes som en helhed, skal der til afgørelse af, om de således sammenkædede mæglingsforslag er vedtaget eller forkastet af vedkommende organisationer, foretages en sammenlægning af resultaterne for de forskellige inddragne fag.

    Stk. 5. Ved udregningen af det samlede resultat for de forskellige på arbejderside inddragne fag skal, hvor afgørelsen er truffet ved urafstemninger, disse lægges til grund, medens, hvor afgørelsen er truffet af kompetente forsamlinger, afstemningerne inden for disse benyttes som fordelingsgrundlag.

    Stk. 6. Såfremt der på arbejderside inden for afstemningsområdet anvendes både urafstemning og afgørelse ved kompetent forsamling, beregnes stemmeafgivningen således, at det samlede medlemstal inden for områder, hvor afgørelse træffes af en kompetent forsamling, reduceres i forhold til den udfundne stemmeafgivningsprocent inden for urafstemningsområdet som helhed. Det således beregnede medlemstal fordeles mellem ja- og nej-stemmer i samme forhold som de på den kompetente forsamling afgivne stemmer, og de herved fremkomne stemmetal sammenlægges derefter med stemmetallene fra urafstemningsområdet.

    Stk. 7. For organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening udregnes stemmevægten efter de hidtil gældende regler. Hvor organisationer og enkeltvirksomheder under Dansk Arbejdsgiverforening og organisationer uden for denne er interesseret i samme forslag, eller hvor flere organisationer uden for Dansk Arbejdsgiverforening er interesseret i samme forslag, udregnes stemmevægten efter den af de pågældende organisationers medlemmer i det nærmest forudgående kalenderår udbetalte arbejdsløn.

    Stk. 8. De stillede forslag skal betragtes som vedtaget på arbejdsgiverside, såfremt der som helhed foreligger et flertal for vedtagelsen. På arbejderside betragtes forslaget som ikke vedtaget, såfremt et flertal af de i afstemningen deltagende har stemt imod forslaget og, hvis mindre end 40 pct. af de stemmeberettigede har deltaget i afstemningen, tillige mindst 25 pct. af de stemmeberettigede har stemt imod forslaget.

IV.

Forskellige bestemmelser

§ 13. Det er forbudt at udstede erklæringer eller føre vidner om, hvad der af parterne oplyses eller foreslås under de af en forligsmand eller en mæglingsmand ledede forhandlinger, medmindre dette vedtages af begge parter, og det drejer sig om bestanddele af forliget, eller mæglingsmandens erklæring afgives i henhold til § 8, stk. 5.

§ 14. Overtrædelse af denne lovs bestemmelser straffes med bøde eller hæfte indtil 3 måneder, for så vidt ikke højere straf i henhold til den øvrige lovgivning er forskyldt.

     Stk. 2. Ved pådømmelsen af sager vedrørende overtrædelse af de i § 4, stk. 3, og i § 10, stk. 2, indeholdte forbud mod offentliggørelse eller meddelelse anses det som en meget skærpende omstændighed, at meddelelse er tilflydt offentligheden, også selv om dette sker gennem pressen i form af »forlydender«.

    Stk. 3. Bøder, der idømmes efter nærværende lov, tilfalder statskassen.

§ 15. Udgifter til lønninger, kontorhold m.v. udredes af staten ved bevilling på de årlige finanslove eller ved særlig lov.

     Stk. 2. Enhver tvist om forligsmændenes kompetence kan indankes til Arbejdsrettens afgørelse.

§ 16. Bestemmelse om ikrafttræden m.v. (udelades). 

Lov nr. 1194 af 27. december 1996, hvis § 1 har ændret § 11, stk. 1, 2. pkt., og § 12, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 1997. 

Lov nr. 1078 af 29. december 1999, der ændrer i § 3, stk. 3 og § 4, stk. 4 og 6, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Beskæftigelsesministeriet, den 20. august 2002

Claus Hjort Frederiksen/Einar Edelberg

 

------------------------------------------------------------------

 

2. Beskrivelse af forligsmandens fremgangsmåde i forbindelse med mægling m.v.

1. Forligsmanden skal hindre arbejdsstandsninger

Forligsmanden har til opgave at hindre, at der opstår arbejdsstandsninger, dvs. strejker eller lockouter. Det gælder dog kun de strejker og lockouter, der er en følge af uenigheder om vilkårene for fornyelse af kollektive overenskomster. Endvidere gælder det strejker og lockouter, der er en følge af uenighed om indgåelse af kollektive overenskomster med virksomheder, som ikke hidtil har indgået sådanne overenskomster med den pågældende lønmodtagerorganisation. Dette følger af forligsmandslovens § 1.

2. Pligt til at sende kopi af konfliktvarsler

Når en arbejdsgiverorganisation eller en enkeltstående arbejdsgiver varsler lockout, skal pågældende sende Forligsinstitutionen en kopi af varslet.

Det samme gælder for en lønmodtagerorganisation, som varsler strejke.

Kravet om indsendelse af varsel til Forligsinstitutionen gælder dog kun, når lockouten eller strejken er varslet som følge af uenighed om fornyelse af eller om oprettelse af en kollektiv overenskomst.

Indsendelsen af konfliktvarslet er nødvendigt for, at forligsmanden får mulighed for at udføre sine opgaver efter loven.

Indsendelsen kan ske i brev, som fax eller som en fil tilknyttet til e-mail.

Efter modtagelsen af varslet vil forligsmandens sekretær rette henvendelse til parterne med henblik at få uddybet den varslede arbejdsstandsnings årsag og karakter.

På baggrund af de modtagne oplysninger vil forligsmanden vurdere, om der er grundlag for, at forligsmanden indtræder i sagen. Det vil altid være tilfældet, når der er varslet konflikt og konstateret sammenbrud.

3. Part/begge parter ønsker bistand

Hvis en overenskomstpart under forhandling om fornyelse af en kollektiv overenskomst eller indgåelse af ny kollektiv overenskomst ønsker bistand fra forligsmandens side, kan parten anmode Forligsinstitutionen om bistand. Det samme gælder naturligvis, hvis begge parter mener, at der er behov herfor.

Det er ikke en betingelse, at en af parterne eller begge har varslet konflikt, men det vil normalt være en forudsætning, at der har været ført reelle forhandlinger mellem parterne.

Henvendelse til Forligsinstitutionen kan ske ganske formløst. Det er praktisk, hvis henvendelsen indeholder oplysninger om, hvem der kan kontaktes om sagen hos begge parter, herunder eventuelle mailadresser og telefonnumre.

Efter modtagelsen af henvendelsen vil forligsmandens sekretær eventuelt telefonisk rette henvendelse til parterne med henblik på at få uddybet behovet for bistand.

På baggrund af de modtagne oplysninger vil forligsmanden vurdere, om han eller hun vil indtræde i sagen.

4. Hvad gør forligsmanden?

Hvis forligsmanden skønner, at der er behov for, at han indtræder i sagen, indkaldes parterne til et møde i Forligsinstitutionen. Parterne har i henhold til forligsmandsloven mødepligt, når forligsmanden indkalder til møde.

Indkaldelsen kan ske med henblik på en orientering af forligsmanden, eller det kan ske med henblik på, at parterne skal gennemføre en forhandling med bistand af forligsmanden for at få løst konflikten.

Forligsmanden kan i nogle tilfælde skønne, at der ikke er grundlag for at yde bistand, således at konflikten eventuelt kan bryde ud.

Forligsmanden kan også skønne, at der ikke er grundlag for bistand på nuværende tidspunkt, men således at parterne må forudse, at de senere vil blive indkaldt til forhandling, hvis de ikke forinden selv er nået til enighed.

Det fremgår af indkaldelsen, om mødet vil få karakter af en gensidig orientering, eller om indkaldelsen sker til forhandling.

Hvad sker der så?

5.1  Orienterende møde

Er parterne indkaldt til et orienterende møde, vil forligsmanden normalt holde et fællesmøde med begge parter.

På mødet vil parterne få lejlighed til i korte indlæg at fortælle om det tidligere forløb af forhandlingen, og om hvilke problemer der udestår.

Forligsmanden vil på den baggrund drøfte det videre forhandlingsforløb med parterne.

Efter omstændighederne vil det blive aftalt, om de fortsatte forhandlinger skal ske mellem parterne på egen hånd, eventuelt med en løbende orientering om forløbet til forligsmanden.

I andre tilfælde aftales det, at de fortsatte forhandlinger skal foregå i Forligsinstitutionen på et tidspunkt, som aftales, således at parterne kan nå at indkalde deres forhandlingsudvalg/andre kompetente forhandlere. Efter omstændighederne vil indkaldelsen til forhandling kunne ske med kort varsel.

5.2  Forhandling

Indkaldes parterne til forhandling i Forligsinstitutionen, er parterne forpligtet til at give møde.

Forhandlerne skal som hovedregel være personer, der er ejer af eller ledende medarbejdere i virksomheden eller fra de pågældende faglige organisationer. De skal endvidere være udstyret med et mandat til at kunne indgå aftaler om fornyelsen af den kollektive overenskomst, eventuelt med forbehold om afstemninger efter de pågældende organisationers egne regler.

Forhandlingen vil normalt blive indledt med et fællesmøde, hvori parternes forhandlere kan redegøre for forløbet og de udestående problemer.

Herefter vil forligsmanden normalt drøfte de mulige løsninger med hvert enkelt parts forhandlere.

På den baggrund vil forligsmanden med parterne drøfte og foreslå en fremgangsmåde for de kommende forhandlinger, herunder eventuelt en rækkefølge for, hvordan de enkelte udestående problemer skal afklares.

Det vil endvidere blive aftalt, om parterne skal forhandle direkte med hinanden, om det kan ske hos parterne selv efter en fastsat tidsplan, eller om forhandlingen skal fortsætte i Forligsinstitutionen i forlængelse af den indledende drøftelse. Forligsmanden vil endvidere bestemme, om forhandlingen eventuelt skal ske under medvirken af en mæglingsmand eller under ledelse af forligsmanden selv.

6. Resultatet af forhandlingerne

Resultatet af en forhandling kan blive en aftale mellem parterne, et mæglingsforslag fra forligsmanden, et sammenbrud og hermed følgende arbejdsstandsning eller, at forhandlingen ender uden resultat, uden at dette her og nu fører til konflikt.

Hvis forhandlingerne ikke kan afsluttes, inden den varslede konflikt efter varslets indhold skal begynde, har forligsmanden hjemmel til at udskyde den varslede konflikt.

Hvis forligsmanden således finder, at der i parternes hidtidige forhandlinger er grundlag for at mægle, kan forligsmanden stille krav til parterne om, at arbejdsstandsningen udsættes i indtil to uger. Under særlige omstændigheder kan forligsmanden endvidere i nogle typer af situationer udsætte konflikten i endnu to uger.

6.1 Aftale

Forhandlingerne kan munde ud i, at parterne bliver enige om en aftale om fornyelse af overenskomsten, som parterne kan underskrive eller sende til afstemning efter parternes egne regler for vedtagelse af overenskomster.

Parterne kan i den forbindelse - om fornødent - aftale, at den varslede konflikt udsættes til et nærmere angivet senere tidspunkt.

6.2 Mæglingsforslag

Hvis forhandlingerne sker under medvirken af forligsmanden, kan forhandlingerne munde ud i, at forligsmanden fremsætter et mæglingsforslag, som parterne herefter er forpligtet til at sende til afstemning efter de regler, der er i forligsmandsloven herom.

Parterne kan også som et resultat af forhandlingen blive enige om, at indholdet af en fornyelse af overenskomsten skal være et mæglingsforslag fra forligsmanden.

Fremsætter forligsmanden et mæglingsforslag, fastsætter forligsmanden efter drøftelse med parterne en frist for, hvornår afstemningsresultatet skal meddeles forligsmanden.

Forligsmanden kan endvidere bestemme, at de varslede arbejdsstandsninger tidligst kan iværksættes på femtedagen efter dagen for afgivelse af svar om afstemningsresultatet.

6.3 Sammenbrud

Endelig kan forhandlingerne vise, at det ikke er muligt for parterne at nå til enighed, og at der ikke i parternes endelige standpunkter er grundlag for, at forligsmanden kan fremsætte et mæglingsforslag. I så fald vil forligsmanden erklære forhandlingerne for definitivt afsluttede. Parterne er herefter berettigede til at iværksætte de varslede arbejdsstandsninger, der dog tidligst kan iværksættes på femtedagen efter, at forligsmanden har erklæret forhandlingerne for definitivt afsluttede.

7. Parternes tavshedspligt

Parterne har som udgangspunkt tavshedspligt med hensyn til, hvad parterne har oplyst eller foreslået under forhandlingerne ledet af mæglingsmænd og forligsmænd. Det gælder såvel under forhandlingerne som efter deres afslutning.

Begge parter vil ikke sjældent have et vist behov for løbende at kunne orientere sine medlemmer om årsagen til udviklingen i forhandlingerne og om baggrunden for et eventuelt sammenbrud.

På den baggrund bør en part på forhånd søge råd hos forligsmanden om, hvilke oplysninger om forhandlingerne, der må videregives til medlemmerne og til pressen.

Navnlig i forbindelse med sammenbrud af forhandlingerne drøfter forligsmanden normalt med begge parter, hvad parterne må meddele deres medlemmer og offentligheden om indholdet af forhandlingerne og årsagen til sammenbruddet.