Forligsinstitutionen

2. udsættelse af varslede arbejdsstandsninger

Forligsinstitutionen oplyste den 28. marts 2018, at jeg som forligsmand havde besluttet, at de konfliktvarsler, der var afgivet vedrørende det offentlige arbejdsmarked, skulle udsættes i 2 uger.

Jeg har i dag - efter at have rådført mig med de to øvrige forligsmænd - besluttet, at de varslede arbejdsstandsninger udsættes i indtil 2 uger, jf. § 4, stk. 5, i lov om mægling i arbejdsstridigheder.

Udløber perioden uden resultat er parterne berettiget til at iværksætte strejke og lockout på femtedagen efter udløbet af 2 ugers perioden. Det vil sige, at strejke kan iværksættes fra 6. maj 2018* og lockout fra 12. maj 2018.

Hvis forhandlingerne afsluttes uden resultat inden for de 2 uger, er parterne berettiget til at iværksætte strejke og lockout på femtedagen efter, at jeg har erklæret forhandlingerne for definitivt afsluttede, jf. § 4, stk. 6, i lov om mægling i arbejdsstridigheder. I den situation kan strejke og lockout iværksættes samtidig.

 

Med venlig hilsen

 

Mette Christensen

 

 

* Dato korrigeret fra "8. maj" til "6. maj" den 18. april 2018